Forum Hvad sker der i garagerne og værkstederne? Moshimoshi til en japansk klassiker
Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 95 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #140698
    Nicolai85
    12 Indlæg

    Ser godt ud Dan.

    Lidt inspiration fra nogle z’er som jeg kan lide dem. En til salg i Kbh og en netop solgt i Florida.

    https://m.mobile.de/fahrzeuge/details.html?id=256823735

    https://bringatrailer.com/listing/1973-datsun-240z-50/

    God weekend

    #140775
    DW
    378 Indlæg

    Med de sidste dele sikkert i hus, kunne lørdagen endelig bringe hele forvognen sikkert tilbage på plads, dermed kunne demontering af bagvognen gå igang.
    Den del består af lidt flere dele og lidt mere kompleks rent tidsmæssigt at adskille, men søndag eftermiddag var højre side lagt på arbejdsbordet.

    #140949
    DW
    378 Indlæg

    Med en bagvogn 90% adskilt og diverse dele lagt klar til blæs, pulver og kromat, presser spørgsmålet sig på hvad jeg skal stille op med de originale trækaksler?
    Jeg hælder henimod at lægge dem på hylden og erstatte dem med mere tidssvarende CV aksler som man kender dem fra bla. Porsche 912 og 911.
    Hvorfor? De originale aksler har et lejekryds i hver ende samt et” udtræksleje” bestående af nogle kugler og nylon stykker (for vandring op og ned) midt, som i min egen teori giver en del tabt kraftoverførsel i de 3 led, inden det når baghjulene…?
    CV-akslerne har “udtrækslejet” i hver ende af den massive aksel og kraften sendes direkte ud i hjulene..
    Når man som jeg, står lidt i mørket, hvad angår tænksomme opgraderinger, må man ty til diverse forums, hvor andre øser ud af deres erfaringer og her bla. udførlige beskrivelser af komplette CV-kits til et standard R180 differentiale.
    Wolfcreek.com er et af de steder, som har specialiseret sig i at producere sådanne, dermed blev jeg lettet for en nævefuld $ og jeg kan forhåbentlig afvente den faste UPS levering inden længe…?

    #140953
    A VINTAGE RUN
    313 Indlæg

    Hej Dan.

    Valget er jo altid dit eget.
    Japanerne er da ellers udmærket ingeniører, så jeg forstiller mig at de originale trækaksler vil kunne klare fremtidige belastning ved brug. – Selv med lidt banerace for sjov.
    Jeg er faktisk lidt imponeret over at de originale fungere lidt som Constant velocity joint aksler. Ved at kunne glide frem og tilbage i mellemstykket mellem krydsleddene..
    Jeg ville nok vælge at renovere de originale.

    Hygge..

    Njal

    #140985
    DW
    378 Indlæg

    Njal, Du har ret, der er ikke noget at udsætte på den ingeniør mæssige sammensætning af de originale trækaksler og ved nærmere eftersyn kan det udemærket være, at jeg vælger at renovere dem, diverse dele er ihvertfald bestilt til formålet, så må jeg genoverveje når jeg står med begge udgaver i hænderne…?
    Fredag eftermiddag blev brugt på at afmonterer de sidste dele, få boret bøsninger ud og sorteret det der skal videre i processen, nu mangler blot at få udliciteret opgaverne.

    #141096
    DW
    378 Indlæg

    Trækaksler blev adskilt, leje-kryds trykket ud, udtræk og dets lejer (kugler og nylon-cylindre) blev set efter.
    Nu afventer blot nye dele fra USA samt dele retur fra glasblæsning, maling m.m. så kan det hele samles og sættes retur igen…

    #141317
    DW
    378 Indlæg

    Alle stumperne til bagvogn blev i starten af ugen til blæsning og kunne afhentes, blot for at bringes videre til pulverlakering… Ole i Greve er altid frisk på en udfordring, så han har lovet det færdig til tirsdag efter weekenden.
    Selve trækakslerne, skal dog blot have en tur med spraymaling, da der skal presses nye kryds i. Som sædvanlig hænger de stumper fast et og andet sted imellem USA og tolden i DK..?
    Med alt uddelegeret, kan jeg benytte tiden til nogle af de andre projekter som har stået stille…

    #142108
    DW
    378 Indlæg

    Endelig ankom de længe ventet dele fra USA, så reetablering af trækaksler kunne påbegyndes.
    Således blev der denne eftermiddag presset nye kryds i kardanled, udtræk blev smurt og nylonstyr og kugler blev sat, således kunne inder og yder del sættes sammen og slutteligt, kunne gummimanchet trækkes ned og fastgøres med spændebånd.
    Bagtøj var egentlig ikke tiltænkt nogen videre opmærksomhed, men en utæt pakdåse, bragte undertegnet på andre idéer..
    Selve adskillelsen, var overstået, hvad der tager at løsne 12 bolte og med bagstykket lirket fri, kunne en tyk, mørk sirupslignende olie langsomt flyde ud? Godt for en utæt pakdåse…. Nærmere eftersyn af lejer m.v viste ingen synlige misfarvninger, slitage el. lign., heldigvis, så det hele kan sættes sammen med nye pakdåser, pakninger og en liter frisk differentiale olie..:-)
    Støddæmpertårne, er ligesom resten klar til at blive færdigmonteret med nye lejer, pakdåser, dæmpere, fjedre osv..
    Alt i alt, kan det meste klargøres og det hele kan sættes retur på bilen, når bolte m.m. er retur fra gul-chromat…

    #142121
    DW
    378 Indlæg

    Med en portion nyligt gul-kromatiseret bolte, møtrikker, beslag osv. er der ingen undskyldninger hvorfor bagvognen ikke snart kan sættet tilbage på plads.
    Der mangler dog lige nogle småting at få samlet færdigt, så som bagtøjet, der udover de nye pakninger, naturligvis skulle have en frisk portion 75W90 diff. olie.
    Spindler kunne presses i de bagerste hjul-nav, dette var lidt udfordrende da selve spindlen skal igennem 2 kuglelejer og et afstandsrør, udført kunne den nye pakdåse presses i og flange til trækaksel kunne spændes på med en låse-bolt af konisk afstamning.
    Der er nu kun småting til hindring for at de forskellige dele kan monteres.

    #142187
    DW
    378 Indlæg

    Alle de større emner er nu færdigsamlet og er dermed klar til at blive parret med hinanden i det der skal udgøre en komplet bagvogn.
    Hvis alt går nogenlunde frisk til, så kan bilen atter sættes på sine hjul inden weekenden og operation ny udstødning kan iværksættes.

    #142197
    DW
    378 Indlæg

    At løfte bagtøj tilbage på plads, kan snildt udføres ene mand, takket være den lange “moustache-bar” og en donkraft til at understøtte, indtil den er fastgjort i chassiet.
    Med den på plads, kunne A-arme monteres og der kunne tages hul på den lidt mere nørklet del, nemlig fjeder-ben.. Nørklet fordi det er tungt og uhåndterbart, men når de 3 bolte i toppen af støddæmpertårnet har fundet deres rette pladser (læs: huller) kan det understøttes med en lille buk, derfra starter det møjsommelige arbejde med at få presset den underste del af fjederbenet sammen med A-armen, hvilket ikke er ligetil, når der sidder nye poly-bøsninger, det hele er meget tight og krævede et par slag med den store overbeviser…. Overbevist, kunne den lange tværgående bolt placeres (igen meget tight) og en kilebolt kunne slåes i og så var den gedebuk bagbundet… Vel overstået mangler der blot lidt bremserør og det hele kan genfortælles når der tages hul på montering af venstre side, inden trækakslerne kan sættes tilbage på plads.

    #142204
    A VINTAGE RUN
    313 Indlæg

    Hej Dan.
    Det ser rent og nydeligt ud de dele du har haft i hænder og enten fået restaureret eller købt hjem nyt igen.
    “Når du er færdig med den bevægelige undervogn, motor-trim og lydkanalen udi potten” – Er du så til en god substans af undervognsbehandling eller skal bunden stå ren som nu, – eller have noget andet?

    Njal

    #142225
    DW
    378 Indlæg

    Njal H, Det meste er blot blevet renoveret, med undtagelse af de bevægelige dele såsom fjedre, dæmpere, lejer osv.
    Hvad angår undervognsbehandling, så er jeg af den opfattelse at det er noget fanden har skabt i en rus af hestemedicin og hjemmebrændt sprinklervæske… Jeg har aldrig forstået hvad det skal gøre godt for at søle klassikeren ind i den fedtede masse, når bilen, i de fleste tilfælde blot kører fra Marts til November?
    Jeg benytter lidt klar voks de steder hvor beslag m.m fastgøres direkte på chassis ellers ikke…

    #142231
    A VINTAGE RUN
    313 Indlæg

    Hej igen Dan.

    Jeg har læst at der er flere der har / eller benytter en Linolie-blanding som undervognsbehandling, og i gamle dage kunne der købes blymønje. En recept på blymønje kunne se sådan ud:
    Mønje 76,4
    Rå linolie 20,9 2%
    mangansikativ (tørrelse) 1
    Terpentin 1,7
    100%
    Vil godt lige understrege at jeg ingen erfaring har med selv at bruge eller blande Blymønje og jeg på ingen måde vil opfordre andre hertil!
    (Det er kun et kopieret eksempel fra nettet)
    Det er noget giftigt stads og ikke et produkt jeg som udgangspunkt ville bruge.

    Tilgengæld kunne jeg godt forstille mig, at et eller flere tynde lag (rå linolie) ville kunne skåne en ren og ubehandlet undervogn som køres på veteranstatus, og som samtidig vil være visuel åben således at der ved eftersyn stadig vil kunne opdages begyndende rust. Modsat – det sorte klæbrige stads.

    Nå, men det var også lidt for at høre din(e) erfaringer i brugen af et alternativt produkt, i stedet for de traditionelle produkter der anvendes til undervognsbehandling i dag.
    Jeg har desværre ikke selv mulighed for at afprøve linolie-behandlingen på eget køretøj. Da min 914 fra tidligere ejer allerede er blevet sprøjtet med traditionel sorte undervogns-stads. (Det skal tages af først)
    Men får jeg muligheden en gang og rengjort bunden af bilen. Vil jeg mene at vinterhalvåret er et godt tidspunkt. Så kan linolien nå at hærde op, og får en gummi lignende overflade. (Når den er hærdet op er den klar til vej og vejr men skal efterses med jævnlige mellemrum og eventuelt påføres en let strygning linolie hvert vinterhalvår).

    Hygge.

    Vh
    Njal

    #142233
    DW
    378 Indlæg

    Njal, Jeg må i mit daglige virke som professionel malermester, på det kraftigeste fraråde at påbegynde en rustbehandling baseret på linolie og endnu mere bly-mønje ( hvis du da overhovedet kan fremskaffe det? ).
    Linolie fremstilles af hørfrø og er primært tiltænkt ubehandlet træ, da det har en meget kraftig indtrængningsevne pga molekylets størrelse ( en ært i forhold til en goldbold ) ydermere er den diffusionsåben, hvilket gør at emnet kan “få luft”.
    Rå Linolie, har ikke nogle fyldstoffer, pigmenter eller bindemidler tilsat, med andre ord den har ikke nogen beskyttelse eller slidlag, men vil fungere som en klar lak der vil blive slidt hul i meget hurtigt da påføringslaget vil være at måle i My.
    Ved overstrygning, eller ved for tyk påføring vil linolien “lakke” dvs at den vil fremstå med et skinnende udtryk og med en let klæbrig overflade.
    Den vil heller ikke have nogen særlig stor evne til at binde på materiale, som i dette tilfælde er stål/maling og vil være temmelig længe om at danne overflade.
    Nu til bly-mønje, det kan fåes, men det skal meddeles Miljømyndighederne hvortil produktet skal anvendes og i hvor store mængder. Det er skrappe sager, som udover at virke som offerlag pga dets ledeevne set i forhold til jern også er stærkt forurenende. Husk at få taget en blodprøve før og efter du har smurt dig selv og bilen ind i det…..!
    Man kan diskutere rustbeskyttelse herfra og til verdens ende og der er vel lige så mange meninger om dette som der er hår på en ko? Jeg personligt fastholder min mening om at decideret at undervognsbehandle en klassisk bil er tåbeligt og unødvendigt, med mindre man agter at benytte den året rundt i slags vejr. Mange klassiske biler er 40+ år og bliver plejet og passet, bedre end hverdagsbilen, som bliver budt alt slags vejrlig…..

Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 95 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.